Start/Home | Op/Return | Norsk | Dansk | English | Photos | Search | Site map | Latest updates | Links | Guestbook | Contact

INDLEDNING
Igennem de sidste 2 mio. år har klimaet skiftet flere gange mellem kuldetider, de såkaldte istider og varmetider eller mellemistider. Under istiderne blev store mængder vand bundet som is i gletschere som igen dannede store isskjolde, specielt på den nordlige halvkugle. Isskjoldene bredte sig over, store dele af de kontinenter, de var blevet dannet på. Man ved ikke præcis hvor mange istider der har været, men man ved, at der i Nordeuropa mindst har været syv istider, hvor gletschere i de skandinaviske fjelde voksede og forenede sig til et enormt isskjold, det nordeuropæiske isskjold.

Skema over istider.

Isbræer
I dag er 11 % af jordens landareal dækket af gletschere. Heraf udgøres de 84 % af det antarktiske isskjold, mens den grønlandske indlandsis udgør 11 %. Nutidens bræer er kun blege afskygninger af de store under bræer  istiden. Til sammenligning kan der siges, at da isens udbredelse var størst under sidste istid (Weichsel), var 31 % af landarealet dækket af gletschere og vandet lå 150 meter lavere end i dag.

For at vende tilbage til klimaet, så er istid faktisk den normale tilstand på kloden. Vi er så heldige at leve i en varm mellemistid, men den slags er kun korte fornøjelser. Den sidste mellemistid (kaldet "Eem") varede kun ca. 30.000 år, efter en istid (kaldet "Saale") på godt og vel 100.000 år. Andre istider har uden problemer varet op mod 200.000 år. Vores nuværende mellemistid har foreløbig varet 17.000 år, og ingen siger at den behøver at vare ret meget længere.

Milutin Milankovitch's teori
Den jugoslaviske matematikprofessor Milankovitch, afsluttede i 1930 en bog "Mathematical climatology and the Astronomic Theory of Climate changes", hvori han skrev, at der var 3 ting, som havde afgørende indflydelse på jordens klima :

1) Faconen af jordens bane omkring solen

2) Jordaksens hældning

3) Tidspunktet på året, hvor jorden er tæt på solen

Skema over jordens cyklus.

1) Jordens bane omkring solen er ellipseformet. Formen af ellipsen skifter mellem af være nærmest cirkel formet og mere ellipse formet. Ellipsen ændrer form med en cyklus på ca. 95.000 år, hvilket vil sige at efter ca. 47.500 er jordens bane nærmest cirkelformet, og efter yderligere 47.500 år er jordens bane mere blevet ellipseformet, se figur.

2) Jordens akse hælder, set i forhold til solen, hvilket er det som giver os årstidsvariationerne. Men aksen hælder altid mellem 22.1° og 24.5°, således at efter 21.000 år hælder aksen 24.5° og efter endnu 21.000 år hælder aksen 22.1°. Jo mindre en hældningsgrad, jo mindre bliver årstidsvariationerne og omvendt. Dette vil sige at graden af årstidsvariationerne gennemløber en cyklus på ca. 42.000 år, se figur.

3) Eftersom jordens bane er ellipse formet, har det en hvis betydning hvornår på året, at jorden er tæt på solen. Da det tager jorden ca. 1 år at omløbe solen, vil det sige, at hvis jorden er tættest på solen d. 3 januar, så er solen længst væk d. 4 juli. Dette betyder varmere vintre og koldere somre. Om ca. 10.500 år vil jorden være længst væk fra solen d. 3 januar, og dermed tættest på solen d 4 juli, hvilket medfører koldere vintre, men varmere somre.

Dette vil altså sige at årstidsvariationens forskel også afhænger af, hvornår på året jorden er tæt på og langt væk fra solen. Denne cyklus gennemløbes på ca. 21.000 år. Disse 3 faktorer spiller sammen således, at temperaturforskellen i Skandinavien, som følge af disse 3 faktorer ville svinge med 2-3°. Men da middeltemperaturen for juli måned under sidste istid var ca. 8-10° lavere end nu, må andre faktorer også have haft indflydelse på klimaet. Milankovitch mente at temperaturfaldet på kunne fordobles fra 2-3° til 4-6° alene på grund af albedo effekten. Albedo er et mål for hvor mange % af solens stråler, som bliver tilbagekastet fra en overflade. Da is og snes albedo er væsentlig højere end jords (og plantebegroet jord), ville område dækket af is og sne, tilbagekaste en stor procentdel af solens indstråling og derved fordoble temperaturfaldet.
Et istids markant koldere klima i Nordeuropa ville samtidig medføre, at havstrømme og cyklonbaner ville blive tvunget længere sydpå. Derved ville bl.a. Norges vestkyst modtage et mindre varmetilskud fra Golfstrømmen, end en afkøling på 3° i sig selv ville bevirke.

Ud fra Milankovitch teorier kan vi forvente at den nuværende varmeperiode vil forsætte i endnu ca. 40.000 år. Dog mener nogle forskere, at klimaet i løbet af de næste 1000 år, vil blive koldere.

Havbundsboringer:
I dybhavet sker sedimentation meget langsomt og stort set uforstyrret. Derfor kunne man i 1963 tage søjler på 15 m fra havbunden og derudfra finde ud af at der i løbet af de sidste 1,8 mio. år har været 17 kuldeperioder. Mere teknisk gør man det, at man undersøger lagenes indhold af forskellige typer foraminiferer, som er encellede dyr med kalkskaller. Især leder man efter en varmekrævende art som skiftevis optræder og ikke optræder i lagene. Disse kan så påvise om det har været et koldt eller varmt klima. Man undersøger også indholdet af O18-isotoper, som ligeledes kan beskrive hvilke temperaturer der har været på det gældende tidspunkt. Et højt antal O18-isotoper betyder at klimaet har været koldere og visa versa.

Iskerneboringer:
Man har gennem de sidste 10 år, foretaget flere iskerneboringer på grønlands indlandsis og det antarktiske isskjold. Via disse boringer er det lykkedes forskere, at fremkomme med nogle ret så præcise temperatur dateringer for de sidste 200.000 år. Det er sket ved, at man borer et rør ned igennem indlandsisen og undersøger derefter hele issøjlen lag for lag. I hvert lag kan man da finde frem til indholdet at O-18 (en isotop af Oxygen). Et højt indhold af O-18 er ens betydende med et varmere klima. Ligeledes betyder et lavt indhold af O-18, at der har været et koldere klima.

Perspektivering
Hvorfor bør man overhovedet beskæftige sig med istiden ? Det er jo alligevel så lang tid siden og det man ved om istiden, er så usikkert. Ja, og det er det som er så spændende ved istiderne. Geologer er den dag i dag stadigvæk meget uenige om flere aspekter om istiderne, således at der til stadighed er brug for ny viden for at forstå fortidens klimaskift til bunds. For først når man forstår fortidens klima, kan man begynde at forudsige fremtidens klimaudvikling mere præcist. I denne sammenhæng er Danmark et meget interessant område at studere, fordi det danske landskab i den sidste istid har været randområde til det store skandinaviske isskjold, hvilket har betydet at Danmark er fyldt med efterladenskaber. Der knytter sig derfor store økonomiske og miljømæssige interesser til bræernes efterladenskaber.

Det store spørgsmål i dag er, om vi lever i en mellemistid og er på vej mod en ny istid, og i så fald hvornår vil denne istid komme? Hvis tendensen holder, står vi på kanten til en ny istid om ca. 20.000 år. Spørgsmålet er så om mennesket til den tid har påvirket klimaet så meget, at istidscyklusen vil blive brudt.
Forskerne og medierne bombardere os i dag med forskellige skræmmekampagner om hvad der vil ske hvis ikke vi mennesker ændre vores gang her på Jorden. Indlandsisen og Antarktis vil smelte og man har beregnet at som følge af det vil verdenshavene stige med ca. 73 meter. Ifølge mange forskere og miljøforkæmpere, har den menneskelige aktivitet været skyld i en temperaturstigning på ca. 1 grad.