|
Links |
HVORDAN BLEV LANDET FORMET OG HVORFOR SER LANDSKABET SÅDAN UD?
Den geologiske historie fortæller os om udviklingen af landskabet frem til vor tid.
Vi deler den geologiske historie ind i tre epoker:
- den ældste tid - bjergarterne blev dannet
- en mellemperiode - landet tog form
- istiderne - løsmasserne blev afsat.
URTID (4700 - 590 millioner år efter at bjergarterne blev dannet)
Bjergarterne i Norge er stort set blevet dannet i jorden siden urtiden og oldtiden.
Grundfjeldet blev dannet i urtiden og er mere end 600 millioner år gammelt. Grundfjeldsbjergarterne
er ofte stærkt omdannet og hårde. De mest forekommende stenarter er gnejs,
granit, gabbro og
kvarts. Ved slutningen af urtiden var hele landområdet eroderet ned til et fladt
landskab.
Geologisk Tidstabell
OLDTIDEN (590 - 250 millioner af år siden)
Ved overgangen mellem urtid og oldtid trængte havet ind over landet. I havet
blev der afsat løse materialer som elvene efterfølgende førte med sig ud. For
omkring 400 millioner år siden blev den kaledonske fjeldkæde dannet ved at
"Norge" og "Grønland" kolliderede,
længe før Atlanterhavet var dannet. Den kaledonske fjeldkæde gik
fra Skotland til Svalbard. I den vestlige del af Skandinavien finder man rester af
den kaledonske fjeldkædefold fra Hardangerfjorden til Finmark. Langs
kysten fra Bergen til grænsen mellem Nord-Trøndelag og Nordland finder man i dag grundfjeldsbjergarter, mest
gnejs, som er påvirket af den kaledonske
fjeldkædefold. Strukturretninger som bjergundergrunden fik ved foldning, har haft
stor betydning for den videre udformning af Noregs landskab. Forvitring og
erosion
har gennem millioner af år fyldt sprækker og svage zoner, som blev dannet den
gang.
MELLEMTID (250 - 65 millioner år siden)
Landet tog form
Den egentlige udformningen af Noreg skete i mellemtiden. Klimaet var tropisk
med intens forvitring, og kraftige regnskyl fragtede forvitringsmaterialet ned i
lavvandede søer eller helt ud i havet. På den måde blev landet slidt ned til et
lavland med store sletter, flade dalsænkninger og lave fjelde. Afrundede fjeldpartier
blev stående, hvor bjerggrunden var mest modstandsdygtig, nøjagtigt som i Jotunheimen,
Rondane og Lofoten.
Der var lavvandet hav ud for vestkysten av Noreg. Det skyldtes de løse
materialer, der var transporteret fra landet og afsat i tykke lag. Mikroskopiske
planter og dyr som
levede i havet på denne tid, dødede og sank ned på havbunden. Nye lag med ler
og sand blev afsat oven på det organiske materiale. Under højt tryk og høj
temperatur er plante- og dyrerester blevet omdannet til olie og gas, som i
dag bliver udvundet i Nordsøen.
I slutningen af mellemtiden var Noreg et sammenhængende, bølgende landskab
med store vidder, afrundede fjeldpartier og brede dale. Denne udformning blev kaldt den paléiske
overflade eller landets oprindelige overflade.
NY TID
Landhævning i tertiær.
I tertiærtiden for ca. 65 millioner år siden hævede landet sig på skrå. Den
vestlige
og nordvestlige del af Noreg hævede sig mest. Efter denne hævning begyndte elvene
at
grave ned i underlaget med fornyet styrke. Et stadigt køligere klima førte til
øgede
frostsprængninger. Dette gav elvene mere slibemateriale og førte til øget
erosion.
Særligt på vestlandet, hvor højdeforskellen var stor og terrænet stejlt, fremkom
der dybe og bratte elvdale.
KLIMASVINGNINGER I KVARTÆRTIDEN
Landet blev dækket af is. I løbet af kvartærtiden var det omkring 40 istider. I mellemistiderne steg temperaturen så meget at
indlandsisen smeltede væk.
Indlandsisen flød som en plastisk, sejtflydende masse. Isen bragte
løse stenblokke og knust stenmateriale med sig, som derved skrabede på bjergsiderne. Isen
flød
ned igennem elvdalene og gravede dem endnu dybere. De mange istider førte
til et skift mellem bræ-erosion under istiderne og elv-erosion i mellemistiderne.
Sidste istid startede for omkring 70.000 år siden. Landet var dækket af is, men
sandsynligvis stak nogle nunatakar (fjeldtoppe) op gennem isen på Vestlandet og i
Nord-Noreg. Disse nunatakarne kan have været tilholdssted for en del planter,
der på denne måde overlevede sidste istid. Klimaforandringer for ca. 15.000
år siden gjorde, at de vældige ismasser begyndte at smelte.
Klimasvingninger i denne perioden gjorde, at isen vekselvis trak sig tilbage og rykkede frem eller låg
stille. Udenfor isen var der afsat store mængder af sand og
grus, enten som en moræneryg eller som store, flade deltaafsætninger i hav og
fjorde foran bræfronten. Landet var presset ned af den enorme vægt af is. Efterhånden som som iskanten trak sig tilbage, fulgte havet
efter. Områder som i dag
er tørt land, lå i en periode under vandet/havet.
Da isen smeltede, begyndte landet at hæve sig igen. Landet hævede sig mest i indre
områder,
hvor isen havde været tykkest. Det højeste niveau havet nåede, skønnes at være 200
meter over dagens havniveau (marine grænsen). De sidste rester af is smeltede væk for ca.
8.500 år siden. Fra 8000 til 5000 år før vor tid, var klimaet gunstigere og fjeldområder som i dag er nøgne,
var dækket af skov.
Kilde: Indre Nordfjord - Geologi og landskap
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
