|



| |
HARDANGERVIDDEN
Hardangervidden er Nordeuropas største højfjeldsplateau og har Norges største
nationalpark. Endfjord, Ullensvang og Odda er alle indfaldsporte til dette
unikke fjeldområde. Man finder et netværk af markerede stier og ruter,
sammenknyttet af overnatningssteder af stor forskellighed så som: fjeldstuer,
hytter og campinghytter, private feriehuse og DNT (Det norske Turistbureaus)
hytter.
Turguide Hardangervidda og
Nordmannsslepa

Det var sandsynligvis
det samme som virkede tiltrækkende på den tids turister som våre dages – de
store vidder, fiskemulighederne, dyreliv og blomster. Mellem Haukelifjeld og
Rjukan i syd og Bergensbanen i nord, Sørfjorden i vest og Numedal i øst, finder
vi i dag ca. 100 forskellige fuglearter og 21 forskellige andre dyr. Ikke mindst
Nordeuropas største vildtlevende flok af rener gør indtryk på alle, som er så
heldige at møde den bølgende vilde renflok på turen over Hardangervidden. Selv
om viddenaturen er et dominerende træk i Hardangerviddens furede ansigt, byder
den også på store variationer. Vestre del af Hardangervidden er kuperet, med
mange interessante dale og en af Norges største isbræer, Hardangerjøkulen rager
op i nord.
Men det bedste kendetegn er Hårtengen, dens karakteristiske form ser man i
synsfeltet næsten uanset hvor man går på Hardangervidden, selv om Sandfloegga i
syd rager endnu nogle meter højere op.
Flere af de store søer på Hardangervidden er reguleret, men heldigvis undgår man
flere lignende indgreb, efter at store deler af vidden blev til nationalpark i
1981.

I den smukke
vestlandsnatur, ved foden af Vøringsfossen og ved indgangen til Måbødalen,
finder man Hardangervidden naturcenter – Endfjord, med sin spændende
landskabstilpassede arkitektur. Oplevelsescenteret har til opgave at samle og
informere om samspillet mellem naturen og relationerne mellem natur og
menneskelig påvirkning. Opgaven er at skabe et nært møde mellem det moderne
menneske og naturen.
Endfjord er en oplevelse for hele familien, med levende udstillinger på 2200 m²
og visuel formidling. I dag fremstår centeret med moderne og banebrydende
formidlingsteknologi. Supervideografen er en moderne panoramabiograf produceret
af nordmanden
Ivo Caprino
(forfatteren til bl.a. Karius og Baktus).

Mest populære ruter:
Kinsarvik til Stafali (Husedalen). Hjølmo til Hadlaskard (Vengdalen). Trondsbu
til Sandhaug. Tuva til Hennseter. Haukeliseter til Hellevassbu og Litlos.
Gode udgangspunkter:
Haukeliseter, Kinsarvik, Hjølmo, Finse, Tindhølen, Haugastøl, Tuva, Solhenmstulen, Skindarbu (Hardangervidda naturparksenter), Kalhovd og Rjukan.
| |
|