|
Links |
Fra sne til is
Snekrystaller er stjerneformede med sekstallig
symmetri.
Tør nyfalden sne har normalt en tæthed på omkring 0,1 g/cm³. Når sneen har ligget på jorden i et stykke tid, er snefnuggene blevet til små iskugler. Det sker ved at de yderste grene smelter (eller fordamper) bort, og de små vanddråber genfryses i fnuggenes centre. Videre sammen presning af sne og is og genfrysning af smeltevand øger tætheden til isen til omkring de 0,55 g/cm³. Sne der har klaret at overleve en sommer, kaldes for firn.
Tæthedsøgningen i firn foregår ved at større krystaller "spiser" op de mindre. Smeltevandet render ind i mellemrummene og genfryser og dermed dannes større iskrystaller. Tætheden øger langsomt og først ved en tæthed nærmere 0,8 g/cm³, er firnen næsten lufttæt og er blevet til noget man kalder breis.
Forvandlingen fra firn til breis, kan variere
meget og er hovedsageligt afhængigt af sommertemperaturen. Ved kystklima, hvor
det ofte skifter mellem frost og tøvejr, som i Norge og Island, sker det over
5-6 år, men det tager flere hundrede til tusind år i det centrale Antarktis.
Den videre udviklingen i bræen er, at de store krystallerne vokser på bekostning
af de små. I de stagnerende, dynamisk inaktive bræer har en påvist iskrystaller
store som fodbolde.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
