ØRNE
|
HAVØRN (HaIiaeetus albicilla)
|
 |
Højde
100 cm. Norges største rovfugl. Store, næsten rektangulære vinger. Kort
afrundet hale. Gamle fugle har helt hvid hale. Gult næb.
Sang/skrig, ku-ku-ku når nogen nærmer sig redeområdet.
Ses langs kysten fra Bergen til Vest-Finnmark. |
KONGEØRN
(Aquila chrysaetos) |
 |
Højde
95 cm. Mørkebrun med gul isse og nakke. Rolige vingeslag - eller den sejler
majestætisk på ubevægelige vinger. Norges næststørste rovfugl.
Ses i dalene fra Agder-områderne og til Ø-Finnmark |
FISKEØRN
(Pandion hallaetus) |
 |
Højde
60 cm. Brunsort rygside, hvid underside, mørk brystplet. Hovedet hvidligt med
brunsort bånd omkring øjnene. Sorte vinge knokflekker. Styrtdykker.
Sang/skrig, pjyppjypp-jypp-jypp.
Ses spredt i de østlige dele af landet og til Finnmark. |
FALKE
|
JAGTFALK
(Falco rusticolus) |
 |
Højde
56 cm. Overside blå eller skifergrå med lyse pletter i tværbåndet på ryggen.
Hvid underside med brune pletter.
Ses fåtalligt og spredt i højfjeldsområder over det meste av landet. |
VANDREFALK
(Falco peregrinus) |
 |
Højde
45 cm. Sorte tværbånd på oversiden, sorte tværbånd på bryst, bug og kropssider.
Kraftigt, sort skægtræk omkring næb. Ses over det meste av Norge. |
TÅRNFALK
(Falco tinnunculus) |
 |
Højde
35 cm. Rødbrun overside. Hannen har sorte pletter på ryggen, hunnen sorte
tværbånd. Længere hale end dværgfalken. Står stille i luften på flagrende
vinger.
Varselskrig, gigg-gigg-gigg-gigg.
Ses i varierende tæthed over hele landet. |
DVÆRGFALK
(Falco columbarius) |
 |
Højde
29 cm. Undersiden har
kraftige længdestriber. Utydelig skægtræk omkring næb. Norges mindste
rovfugl. Spidse vinger i stadig bevægelse under flugt som er lynhurtig.
Sang/skrig ved redeforstyrrelser, ki-ki-ki-ki.
Ses ofte i fjeldområder over hele landet. |
VÅGER
|
HVEPSEVÅGE
(Pernis apivorus) |
 |
Højde
58 cm. Dragten er meget varierende. Undersiden kan være mørkebrun eller hvid med
spredte pletter. Stor som en hønsehøg eller musvåge, men har smallere vinger og
længere hale.
Ses spredt i Sydnorge og op til Trøndelag. |
FJELDVÅGE (Buteo lagopus) |
 |
Højde
55 cm. Lys underside
med en sort plet ved hver vingespids. Bredt sort felt over bugen og hvid
overgump. Mest almindelige rovfugl i fjeldene.
Sang/skrig, klagende piiæh.
Ses i højere liggende skov- og fjeldområder så at sige over hele landet. |
MUSVÅGE (Buteo buteo) |
 |
Højde
53 cm. Virker mørk på undersiden under flugt. De brede vinger har en bred, sort
kant forrest på undersiden af vingerne. Musvågen mangler den hvide overgump.
Ses i skovområder nordøst fra V-Agder og til Trøndelag. |
|
HØGE
|
|
HØNSEHØG (Accipiter
gentilis) |
|

|
60
cm. Ligner en meget stor spurvehøg. Kredser ikke i svæveflugt over skov og
åbent land som spurvehøge og våger. Korte sang, hurtigt kekk-kekk-kekk
på rede pladsen. Reder i skovtrakter over hele landet.
|
|
SPURVEHØG (Accipiter
nisus) |
|

|
35
cm. Hannen har blågrå overside, ofte rustrøde tværbånd på undersiden. Eneste
rovfugl som optræder regelmæssigt i byer og tæt bebyggelse. Kredser roligt
på stive vinger. Reder mere eller mindre normalt nordpå op til Troms.
|
|
BLÅ KÆRHØG
(Circus
cyaneus) |
|

|
45 cm.
Hannen blågrå med sorte vingespidser. Hvid halefjer. Hunnen brun med hvid
halefjer.
Reder i den nordlige del af Gudbrandsdalen og på Dovre. Sparsomt i
øst-Finnmark.
|
|
RØRHØG (Circus aeruginosus) |
|

|
50
cm. Hannen har mørk, rustbrun overside. Askegrå hale. Ikke hvid plet ved
halefjer. Sorte vingespidser. Sejlende lav flugt.
Sang om foråret væi-væi, i jagtområdet ki-ki-ki-ki-ke-ke.
Har redet flere steder ved Lista fra midten af 1970’erne. Ses også i
sommerhalvåret i Sydnorge.
|