|
Links |
Soludbrud
Udbrud på Solen er kæmpemæssige eksplosioner, der kaldes "flares" (udtales
"flæærs"). De opstår, når energi ophobet i indviklede dele af Solens
magnetfelt (omkring store solpletgrupper) pludseligt udløses.
Situationen minder lidt om en elastik, der snoes. Når elastikken slippes, udløses den ophobede energi med et smæld. Den enorme energi, der frigives, kommer bl.a. ud i form af røntgenstråling, der er en meget energirig form for lys.
Flares inddeles i forskellige klasser afhængigt af, hvor intens røntgenstråling de producerer. De svageste betegnes "B", de lidt kraftigere "C", moderat kraftige "M" og meget kraftige for "X". Desuden underinddeles flares med tal fra 1-9 - fx en M2-klasse flare.
Der findes ikke flere bogstaver i denne inddeling. Hvis en flare er kraftigere end X9 fortsættes inddelingen med tal (X10, X11, X12 osv). Således var den kraftigste flare, der til dato er målt, en X45-klasse begivenhed (læs mere om denne begivenhed, der fandt sted d. 4. november 2003).
Store masseudkastninger
I forbindelse med flares opstår ofte store udslyngninger af stof kaldet "koronale
masseudkastninger" (forkortes CME efter den engelske betegnelse "Coronal
Mass Ejections").
Når en sådan CME udløst af en M- eller X-klasse flare rammer Jordens magnetfelt, kan den blive årsag til kraftige forstyrrelser. Resultatet kan bl.a. blive det smukke nordlys, men også mere ubehagelige effekter som forstyrrelser af strømforsyningen og radiokommunikationen.
Forudsigelser
Forskere ved Catholic University of America og NASA's Goddard Space Flight
Center har udviklet en teorerisk model, der kan forudsige, hvornår udslynget
stof fra et soludbrud ankommer til Jorden. Med modellen er det muligt at
forudsige ankomsten af det udslyngede stof med ca. 12 timers nøjagtighed.
Modellen anvender data fra den fælles ESA/NASA satellit SOHO samt NASA's WIND satellit. Ved hjælp af historiske data fra tidligere satellitmissioner har man både fået bekræftet modellen og fået gjort den mere præcis.
Lydbølger på spil
Ved at anvende meget detaljerede optagelser af Solen og
computersimuleringer har solforskere fra Lockheed Martin Solar and
Astrophysics Lab og University of Sheffield nu fundet en forklaring.
Jetstrømmene dannes tilsyneladende, når lydbølger fra Solens indre trænger
ud i den nedre solatmosfære, hvor de danner chokbølger. Disse bølger presser
materiale opad og skaber en jet.
Forskerne kom på sporet af lydbølgerne, fordi de opdagede, at jetstrømmene
ofte optræder periodisk på samme sted med ca. fem minutters interval. Med
computersimuleringer kunne de vise, at lydbølger i Solen med en periode på
fem minutter skaber de observerede jetstrømme.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
