|
|
Vesentlige data om solen
Avstanden til solen Jordens bane om Solen er ikke helt sirkelrund, men har form som en ellipse. Derfor varierer Jordens avstand til Solen: den er mindst i begynnelsen av januar (147,1 mio. km) og størst i begynnelsen av juli (152,1 mio. km). Middelavstanden er 149,6 mio. km. Denne avstanden blir også kalt en 'Astronomisk Enhed' (forkortes AU etter den engelske betegnelsen 'Astronomical Unit') og brukes til å angi avstander i rommet. Denne forskjellen på 5 mio. km mellom januar og juli er årsaken til, at det sollys vi mottar i juli er omkring 7% mindre intenst enn i januar. For oss som bor på den nordlige halvkulen virker det lidt rart, at Solen er lengst vekke om sommeren, altså når vi har det varmest. Det er imidlertidig sånn, at årstidene hovedsaklig bestemmes af jordaksens helling på 23,5 grader i forhold til Jordens bane omkring Solen. Når det er sommer på den nordlige halvkule, er det fordi, jordaksen heller mot Solen, på den måten faller solstrålerne mere steilt på den nordlige halvkule (Solen står høyere på himmelen) og dermed varmer solen mere effektivt. Et halvt år senere er det den motsatte situationen som er aktuel, det er sommer på den sydlige halvkule. Det faktum, at sollyset er 7% mindre intensivt når vi har sommer nordpå kunne så gi til ettertanke at sommerene er kaldere, men det er ikke tilfeldet. Saken er den, at den nordlige halvkule er mere dekket av landjord end den
sydlige. Landjorden er lettere å varme opp enn havene, derfor - så å sige -
får mere ud av den stråling vi mottar fra Solen. Med det pussige faktum, at sommerene på den nordlige halvkule i gennemsnit er varmere enn
på den sydlige halvkule, selvom Solen er lengst vekke fra Jorden i juli. |
|
|